Copyrigth: Lofor

Østtimors nyere historie er langt mere pinefuld end landets begrænsede størrelse umiddelbart skulle berettige til. Men efter mere end 200 år som portugisisk koloni, blev østtimoreserne i 1975 snydt for deres selvstændighed. Det førte til 24 år under hårhændet indonesisk styre. Undertrykkelsen blev i 1999 til direkte nedslagtninger og etniske udrensninger efter et overbevisende flertal af øens befolkning stemte for uafhængighed i efterspillet efter Suharto-diktaturets fald i Jakarta. Uafhængigheden var imidlertid ikke den lykke østtimoreserne havde drømt om, for i 2006 brød uroligheder ud på øerne i et omfang, som den jomfruelige nations egne institutionerne ikke var i stand til håndterer. FN – primært anført af Australien – måtte stable en større militær og civil indsats på benene for at forhindre Asiens yngste nation i at bryde sammen. Siden har landet reelt været et internationalt/australsk protektorat, men nu er det nu tid til at lade timoreserne overtage ansvaret igen, hvis landet skal undgå at blive yderligere afhængig af den internationale tilstedeværelse. Det siger International Crisis Group i en ny rapport.

ICG påpeger i en ny rapport om forholdene i Østtiomor, at FNs politistyrke har spillet en afgørende rolle i at genskabe stabilitet, siden styrken blev indsat i 2006, men at FN har haft langt svære ved at gennemføre de langsigtede reformer, der skal gøre timoreserne i stand til igen at overtage kontrollen med deres eget land.

”Opgaven med at reformere det lokale politi endnu ikke er fuldført, men en forlængelse af FN’s mandat vil ikke løse problemet “, siger Cillian Nolan, ICGs Østtimor analytiker. Han og resten af ICGs team fremhæver i rapporten, at FN og den lokale regering aldrig har været enige om strategien og, at regeringen har manglet både kapacitet og vilje til at gennemføre svære reformer. Imidlertid bidrager FNs fortsatte kontrol med politiet ifølge ICG ikke til at løse de grundlæggende problemer, og derfor bør FN understøtte regeringen i at opnå det langsigtede mål om en professionel og uafhængig politistyrke. Det betyder bl.a., at brodne kar må fyres fra politistyrken og, at der fremover skal slås hårdt ned på disciplinære problemer i politiet, og derved sende et signal om fornyelse og retssikkerhed til såvel de ansatte i politiet som den generelle befolkning.

Samtidig skal de internationale donorer, bl.a. Australien og den tidligere kolonimagt Portugal, ifølge ICG støtte en uafhængig analyse af den lokale politistyrkes kapacitet. En sådan undersøgelse vil give et værdifuldt værktøj, for den fortsatte internationale støtte til Østtimors vej med reel selvstændighed med stærke institutioner og respekt for menneskerettigheder. For selvom FN ifølge FN skal ændre sit engagement, så skal FN ikke trække sig helt ud af Østtimor. ”Østtimor har fortsat brug for verdenssamfundet, men FN vil være mere effektiv i en rolle, hvor det støtter frem for at styre det østtimoresiske politi. At træde et skridt tilbage, er ikke det samme som at trække sig ud for tidligt, siger Jim Della-Giacoma, ICGs projektdirektør i Sydøstasien i en kommentar til konklusionerne i den nye rapport.