Spændingerne stiger mellem London og Buenos Aires over den britiske kronkoloni i Sydatlanten. Anledningen er britiske olieboringer i farvandet omkring øerne. Det har fået Argentina, og landets politisk pressede præsident Kirchner til at protesterer kraftigt og selvom ingen umiddelbart forventer en gentagelse af den militære konflikt, så er konflikten optrappet efter, Argentina har forsøgt at forhindre skibsfarten til øerne. Et træk, der har fået London til at øget den militære tilstedeværelse i området.
Der er 12.667 kilometer fra London til Port Stanley på Falklandsøerne, og de forblæste øer i Sydatlanten har ikke umiddelbart meget tilfældes med Europas førende metropol. Øerne huser lidt over 3000 indbyggere, næsten lige så mange Land Rovere og det er ingen tilfældighed, at både flag og våbenskjold er domineret af et får. Ikke umiddelbart det mest oplagte objekt for en af de efterhånden sjældne bilaterale territorialkonflikter, men de seneste uger har fået den ulmende konflikt over Falklandsøerne til at blusse op igen.
Anledningen er en skotsk borerig, som til en pris af 275.000 dollars om dagen er blevet slæbt fra Nordsøen til farvandet nord fra for kronkolonien. Prøveboringerne har fået Argentina op i det røde felt og præsident Kirchner har fundet støtte til hendes fornyede suverænitetskrav over øerne hos de sydamerikanske præsidentkollegaer. På et nyligt topmøde i Mexico bakkede 32 Syd- og mellemamerikanske ledere op om de Argentinske krav, og Venezuelas præsident Chavez meddelte i vanlig retorisk stil at: ”Dronning Elizabeth må indse at imperiernes tid er ovre”.
Den nye Falklandskrise passer formentlig præsident Kirchner ganske godt. Hun er indenrigspolitisk presset og har bl.a. forsøgt at sælge ud af nationalbankens guldreserver for at lukke hullet i statskassen. Opmuntret af den regionale opbakning har Kirchner senest besluttet at kræve inspektion af alle skibe på vej til Falklandsøerne. Kravet er en klar eskalering af konflikten, men Kirchner har dog afvist, at Argentina igen vil søge at løse konflikten af militær vej.
Forsikringerne om de fredelige hensigter virker imidlertid ikke umiddelbart beroligende i London. Her har man ikke tænkt sig at bøje sig og briterne holder fast i, at de har ret til at udvinde olie i deres eget territorialfarvand og i, at øboerne har ret til at være britiske.
London har siden krigen i 1982 haft godt 1000 mand stationeret på Mount Pleasant Air Base lidt uden for Port Stanley, men den konservative opposition har krævet, at man i lyset af den argentinske trussel gør mere for at forsvare øboerne. Senest har debatten tvunget Gordon Brown til at garantere, at Storbritannien er klar til at forsvare øerne, og onsdag kunne The Sun afsløre at The Royal Navy i al hemmelighed har sendt destroyeren HMS York og tre andre krigsskibe til Sydatlanten suppleret af en gruppe tornadojagere, der skal sikre det fortsatte britisk luftherredømme i området.
Så selvom alle udelukker en ny militær konflikt er spændingerne omkring øerne på det højeste siden 1982, og retorikken skærpes dagligt. Argentinas viceudenrigsminister forsikrede således onsdag om, at landet vil stoppe olieudvindingen uden dog at forklare hvordan og i England slog tidligere forsvarschef Lord Guthrie fast at: ”The Argentinians would be mad to invade. They would get a beating again – and they know it”
Det er jo ren absurd teater.
Posted by Maja Højgaard | 25. feb, 2010, 10:33Bare et enkelt link, hvis argentinerne havde glemt hvordan det gik sidst: http://en.wikipedia.org/wiki/File:The_Sun_(Gotcha).png
Posted by David Garby | 25. feb, 2010, 13:20@ Maja: Tja – det kan man på sin vis mene, men omvendt er det altså også dødeligt alvor. Krigen i 1982 kostede 649 argentinere og 258 briter livet og udover at øboerne fik deres frihed igen havde den også den heldige bieffekt at betyde enden på det brutale argentinske militærdiktatur. Argentinerne har dog – bl.a. grundet tabstallene – fortsat meget national stolthed bundet i deres krav om øerne og med olieefterforskningen er der kommet endnu en dimension. Ikke mindst for den økonomisk særdeles pressede argentinske regering. Videnskabsfolk mener, at der kan være op mod 60 milliarder tønder olie i området omkring øerne. Og det er også værd at huske på at øboerne ikke er i tvivl. De vil være britiske.
Efter artiklen blev skrevet er der i øvrigt sket en yderligere udvikling i sagen. HMS York, der nævnes i artiklen, måtte i sidste uge afvise korvetten ARA Drummond, der efter hvad argentinerne hævdede, var en navigationsfejl, var sejlet ind i det omdiskuterede farvand. Efter henstilling fra HMS York forlod Drummond området igen, men det viser noget om den spændte stemning i området, hvilket også bekræftes af, at briterne nu tilsyneladende også har sendt mindst en ubåd til Sydatlanten.
@ David: Har nu altid ment, at der var væsentligt mere stil over Newsweeks ligeledes berømte Falklandsforside, hvor man i modsætning til The Sun ikke frydes over fjendens tab: Newsweek
Posted by tlj | 28. feb, 2010, 21:39Handler det ikke bare grundlæggende om, at Argentina er for lille og svagt et land til at kunne kræve øerne tilbage?
Bare tre måneder efter Maggies udtalelser om at “The ladys not for turning”, var the lady åbenbart alligevel ikke så principfast, når det kom til overdragelsen af HongKong til Kina. HK var, dengang som nu, af langt større værdi end malvinerne, og blev overdraget til et styre der direkte modarbejdede britiske interesser.
Ikke for at sige at situationen er fuldstændig identisk, men det er da sjovt, at man samme år som krigen i sydatlanten begynder at overdrage en af de få tilbageværende juveler til en fremmed magt, vel at mærke mod befolkningens ønske.
Posted by Kaare | 11. mar, 2010, 10:25@ Kaare. Det handler det i hvert fald også om. Er helt enig i at spørgsmålet om overdragelsen af 7 millioner Hong Kong kinesere til det kommunistiske regime i Beijing er den absolut største skandale i Tory-perioden fra 1997-1997, selvom der er en del af tage af. Det var i øvrigt første og eneste gang i britisk afkoloniseringspolitik, at man overdrog en koloni til et diktatur.
Nu er der omstæøndigheder – bl.a. den 99 årige lejekontrakt – der gør spørgsmålet lidt juridisk kompliceret, men oplagt, at man burde have gjort noget mere for Hong Kong. Værst af alt var måske det noget tvivlsomme spil man kastede sig ud i med Hong Kong kinesernes status som britiske statsborgere.
Det ændrer imiderlid ikke på, at Argentinas krav på Falklandsøerne både folkeretsligt, politisk og ud fra en ganske simpel rimelighedsbetragtning er tvivlsomt. Flertal af øboerne ønsker at være britiske – til trods for at Argentina hvert år sender personlige julegaver til samtlige indbyggere.
Posted by tlj | 19. mar, 2010, 16:54