// du læser...

NeedtoKnow

Demokrati bør ikke kunne købes

BikhimVesten skal ikke lade sig besnære af den voldsomme økonomiske udvikling i Kina til at give køb på grundlæggende værdier som menneskerettigheder og demokrati. Det siger Bikhim Hsiao, direktør for internationale forhold hos Taiwans vigtigste oppositionspart, Demokratic Progressiv Party (DPP) i et eksklusivt interview med NeedtoKnow. Samtidig understreger Hsiao, at Kina, afspænding og økonomisk samarbejde til trods, fortsat er en strategisk trussel mod Taiwan, og dermed også med stabiliteten i Sydøstasien.

På Kinas østkyst står mere end 1300 missiler rettet mod mål i Taiwan og til trods for de seneste 20 års åbning mod vesten kommer der stadig flere til, og Taiwanstrædet er et af de mest militariserede områder i verden. Det stiller Taiwan overfor særlige udfordringer og er en påmindelse – både for Taiwan og for resten af verden – om, at Kina er andet og mere end et land med økonomiske muligheder, siger Bikim Hsiao.

Kina – en sikkerhedspolitisk risiko
Den 38-arige Hisiao, der er tidligere parlamentsmedlem og udenrigs- og sikkerhedspolitisk toprådgiver for Taiwans tidligere præsident Chen (2000-2008) er skeptisk når det gælder Kinas øgende rolle på den internationale scene. Hun frygter at USA og Europa vil alene fokuserer på Kinas store økonomiske potentiale, frem for at vægte holde fast i værdier som demokrati og menneskerettigheder i forholdet til Kina. ”Det er netop en sådan udvikling vi er bange for. USA og Europa synes når det kommer til Kina langt mere fokuserede på økonomisk samarbejde end på at fremme demokrati, og de vestlige lande synes i forholdet til Kina at have glemt, at stabil økonomisk udvikling på længere sigt hænger sammen med et velfungerende demokrati”, siger Hsiao.

Bikim Hsiao advarer om, at det såkaldte ”Rise of China”på sigt kan øge ustabiliteten Sydøstasien, da den kraftige kinesiske oprustning og et fortsat militært pres mod Taiwan kan være med øge de regionale spændinger. En bekymring der i stigende grad deles af sikkerhedspolitiske iagttagere i regionen. Senest har den tidl. australske premierminister John Howards sikkerhedsrådgiver, Andrew Shearer, advaret kraftigt mod de ekspanderende kinesiske interesser og opfordret, at Australien til at revurdere sin strategiske vurdering af Kina.

Netop den potentielle betydning for stabiliteten i regionen er sammen med menneskerettighedssituationen baggrunden for til at Europa ifølge Hsiao bør droppe enhver tanke om at ophæve forbuddet mod salg af våben til Kina. ”Det virker som om, at der er visse lande i EU, der gerne vil genåbne debatten om våbeneksportsforbuddet. Det vil være særdeles uklogt, og det er værd at huske, at det i givet er våben, der kan og vil blive rettet mod et demokratisk Taiwan”, påpeger Hsiao.

Ikke alle æg i Kinas kurv
Den nuværende administration på Taiwan under præsident Ma, har forsøgt at mindske spændingerne over Taiwanstrædet og indlede en tættere dialog med Kina. Men for Bikhim Hsiao er netop Kinas voksende styrke et argument for, at Taiwan skal forsøge at holde fast i sine traditionelle allierede – ikke mindst USA. ”På trods Kina så har USA indtil nu fastholdt støtten til Taiwan og forholdet mellem USA og Taiwan er stærkt. Men hvem ved om det gælder om 10 eller 20 år? Jeg anerkender fuldt ud USA’s behov for en tæt forhold til Kina, men det er også et argument for at Taiwan skal være stærk overfor Kina. Et stærkt og selvsikkert Taiwan står bedre overfor Kina, end et Taiwan der blot forsøger at tilpasse sig kinesiske krav, siger Hsiao.

Hun understreger, at DPP anerkender behovet for et økonomisk samarbejde med Kina, men at det er farligt for Taiwan at knytte for tætte bånd til fastlandet. ”Et ensidigt økonomisk samarbejde med Kina vil gøre Taiwan alt for afhængig af Kina risikerer at underminerer Taiwans selvbestemmelse. Derfor mener vi (DDP-red), at Taiwan også skal se mod andre lande, såvel regional og internationalt. Det er alt for farligt at lægge alle sine æg i en kurv”.

Manglende åbenhed
Generelt set positivt på en afspænding på tværs af Taiwanstrædet, men at det ikke skal være på bekostning af hverken Taiwans interesser eller øens demokrati. Fx betragter hun det som uacceptabelt, at den taiwanske offentlighed ikke har indsigt i forhandlingerne med Kina. ”Forhandlingerne forgår ikke mellem Taiwan og Kina, men mellem Kinas Kommunistiske Parti og Koumintang (regeringsparti på Taiwan – red), og dermed er forhandlingerne ikke genstand for nogen form for demokratiske kontrol. Enhver ændring i forholdet mellem Taiwan og Kina må og skal på bygge på tillid fra Taiwans befolkning og på respekt for Taiwans selvbestemmelse. Den skal ikke være baseret på resultatet af lukkede forhandlinger”.

Netop den demokratiske udvikling på Taiwan under præsident Ma har været udsat for kritik fra både ind- og udland. Hsiao understreger sin store tiltro til Taiwans demokrati, men er alligevel bekymret. ”Vi har set flere eksempler på at tingene er gået i den forkerte retning. Retsagen mod tidligere præsident Chen er et eksempel på at tingene ikke går i den rigtige retning, de lukkede forhandlinger med Kina et andet og også på det symbolske plan oplever vi skridt i den forkerte retning. Ma-regeringen har fx ændret ”Taiwan Democracy Hall” til Chiang Kai-Shek Memorial Hall, og det giver samlet set grund til bekymring”.

Del eventuelt med andre

Discussion

2 Responses to “Demokrati bør ikke kunne købes”

  1. Virkeligt interresant artikel

    Posted by Jakob | 02. sep, 2009, 17:56

Trackbacks/Pingbacks

  1. [...] Demokrati bør ikke kunne købes  [...]

Post a comment

Annonce

Følg NeedtoKnow på Twitter