Tirsdag beslutter vælgerne i Massachusetts sig for, om det skal være den demokratiske Martha Coakley eller republikanske Scott Brown, der skal tage over efter Edward Kennedy i det amerikanske Senat.
NeedtoKnow har set på fem af årsagerne.
1. Det er nu engang en demokratisk stat
For det første fordi, at Massachusetts er en af de absolut mest demokratiske stater i USA. For blot 15 måneder siden vandt Obama den overvældende – og de har ikke valgt en republikansk senator siden 1972.
Samme år forøvrigt som Massachusetts som den eneste stat ønskede McGovern fremfor Nixon…
2. Obamas sundhedsreform kommer i problemer
Såfremt den republikanske kandidat Scott Brown vinder senatssædet, vil det betyde at Demokraterne mister flertallet på 60 stemmer i Senatet. 60 stemmer er afgørende, da det er tallet Obama har brug for – uden støtte fra en eneste republikansk stemme.
3. Hele den demokratiske strategi må lægges om
Denne hænger nøje sammen med 2′eren – og er nu nok vigtigere. For såfremt Demokraterne ikke har majoriteten på de 60 stemmer, bliver de nødsaget til at indhale stemmer fra den anden side af gangen. Om end der også er moderate republikanske senatorer, som eksempelvis Olympia Snowe og andre, ændrer det alt andet lige hele strategien.
4. Republikanere behøver ikke at trække mod midten
Det har igennem mange år været amerikansk valgstrategi 101, at republikanere må trække ind mod den politiske midte i det nordlige USA samt the ‘Midwest’. Scott Brown er absolut ikke en ‘moderat’ republikansk kandidat – og vinder han, giver det helt nye muligheder for the Grand Old Party.
5. Hvor meget bestemmer de uafhængige?
Der er klart flere demokratiske registrerede vælgere i Massachusetts end republikanske. Såfremt Brown skal vinde sædet, er det derfor de uafhængige vælgere, han skal have fat i. Selvom valget tidligt så ud til at blive en “walk-over” for den demokratiske kandidat Coakley – har de sidste målinger vidst et meget tæt løb. Kommer de uafhængige stemmer ud i kulden og stemmer – det afgør, om den “mest demokratiske stat” i USA får en republikansk senator.
Discussion
Trackbacks/Pingbacks
[...] er i alvorlig knibe Som vi også har beskrevet her, er Demokraterne i alvorlige problemer, såfremt det lykkes Brown at give republikanerne en uventet [...]