Sidste uge vendte op og ned på amerikansk politik. Men i modsætning til den almindelige antagelse, så var det ikke vælgeren i Massachusetts, men derimod den amerikanske højesteret der stod for den mest betydende omvæltning. Med et flertal på 5 af de 9 dommere tillader højesteret nu at virksomheder og fagforeninger kan bruge ubegrænsede summer på politiske reklamer i valgkampe. Kendelsen er skelsættende og ventes, at få store konsekvenser allerede til midtvejsvalget om 9 måneder.

Kun godt 48 timer efter at vælgerne i Massachusetts med valget af en republikaner til at efterfølge afdøde senator Ted Kennedy havde sendt rystelser gennem amerikansk politik, blev de trumfet af den amerikanske højesteret. Med det spinklest mulige flertal, og med dommere der præcis som ved Bush/Gore afgørelsen i 2005 var delt efter politisk anskuelse, omgjorde retten to tidligere domme fra 1990 og 2002 og gav virksomheder og fagforeninger adgang til at kaste ubegrænsede midler ind i valgkampene. Bidrag af denne type har hidtil været reguleret af den såkaldte McCain-Feingold lov, der bl.a. forbød virksomheder at købe politiske reklamer i op til 60 dage før et valg.

Tidligere chefadvokat for den USA’s nationale valgkommission, der opstiller reglerne for valgkampe i USA, betegner i New York Times konsekvenserne som enorme. Lobbyister vil fremover kunne meddele politikerne ”Vi har en million dollars, som vi enten kan bruge på reklamer for dig eller på reklamer mod dig – alt efter hvordan du helst vil have det” siger Nobble til avisen. 

Demokraterne er bittert imod muligheden for, at endnu flere penge vil præge de amerikanske valgkampe og frygter, at det vil øge erhvervslivets indflydelse i Washington. Samtidig er det en udbredt antagelse, at republikanerne, vil få et hidtil uset økonomisk fordel som konsekvens af kendelsen. Præsident Obama reagerede således også særdeles kritisk på meddelelsen fra højesteret og betegnede kendelsen som ”en stor sejr for olieselskaber, bankerne på Wall Street, Sundhedsforsikringsselskaberne og de andre magtfulde interessegrupper, der hver der spiller med musklerne i Washington for at drukne almindelige amerikaneres stemme”.

Republikanerne fastholder, at det er imod forfatningens bestemmelser om ytringsfrihed, at begrænse virksomheders muligheder for at ytre sig gennem fx Tv-reklamer, hvorimod de fire mere liberale medlemmer af retten anført af 89-årige John Paul Stevens fastholdt, at det ”var en stor fejl at sidestille virksomhedernes rettigheder menneskerettigheder”. 

Det er imidlertid ikke kun demokraterne, der er bekymret over kendelsen. Tidligere præsidentkandidat John McCain, der i årevis har kæmpet for at begrænse pengestrømmen i amerikansk politik, erklærede sig ”skuffet” over rettens beslutning.

Demokraterne vil nu – med senator Chuck Schumer fra New York i spidsen – gennem ny lovgivning forsøge at genetablerer grænserne for erhvervslivets politiske aktiviteter, men i det politiske klima i Washington er det usikkert om det vil være muligt at samle den nødvendige støtte. Under alle omstændigheder vil der i den kommende kampagne op til midtvejsvalget være mulighed for, at virksomheder i et hidtil uset omfang vil kunne påvirke valgets udfald og analytikere forventer at interessegrupper, virksomheder og lobbyister vil overtage en endnu større del af valgkampen fra de etablerede partier end hidtil.