DEN 18. FEBRUAR I ÅR vendte Niger for en stund tilbage i verdenspressens søgelys, da det lykkedes at gennemføre et hurtigt overstået militærkup.

Efterfølgende har talsmanden for juntaen ‘Supreme Council for the Restoration of Democracy’ Abdul Karim Goukoye Karimou endnu ikke fortalt, hvornår nyvalg præcist skal afholdes. ‘Indenfor en rimelig periode’ har været meldingen indtil videre.

Militærkuppet har mødt bred international fordømmelse inklusiv den Europæiske- samt den Afrikanske Union. Den sydafrikanske præsident Jacob Zuma kritiserede den “ukonstitutionelle overdragelse af magt eftersom det underminerer forsøget på at konsolidere demokratiet på kontinentet.”

Men i følge professor i statskundskab på universitetet i Montreal, Mamoudou Gazibo, er det overvejende sandsynligt, at juntaen ikke ønsker at beholde magten. Tværtimod vurderer flere, at der kan være tale om et relativt positivt skridt. CARE Danmarks programkoordinator for Niger, Marianne Haar, udtalte ligefrem til Politiken, at kuppet gav håb om bedre tider.

Alligevel er der i høj grad grund til at holde øje med situationen i Niger samt resten af vestafrika.

Den enorm produktion af uran

Niger er i dag verdens tredje største producent af uran. Og de har en del uran i landet. Således regner de med at mere end fordoble produktionen inden for de næste to år, hvilket vil gøre landet til den anden største producent i verden.

NETOP FOREKOMSTEN AF DET forjættede grundstof  har igennem mange år fået store dele af resten af verden til at interessere sig for Niger. Eksempelvis indgik Areva, det franske atomenergi selskab kontrolleret af den franske stat, i 2009 en kontrakt med Nigers daværende regering om udvinding i den nordlige del af landet. Rygter om at Areva skulle støttte oprørsgrupper i det nordlige Niger, Tuareg, har imidlertid sat samarbejdet på pause i nogen tid.

Men andre nationer har naturligvis også øje for uranforekomsten. Kinas enorme sult mættes som så mange andre steder ligeledes i Niger, hvor China National Uranium Corporation snarligt vil forsøge at udlede 700 ton uranium om året. Selskaber fra både Canada og Australien er på samme måde engagerede i landet.

al-Qaeda styrkes i regionen

Andre tegn på en snigende destabilisering i regionen, som NeedtoKnow har beskrevet her, har blandt andet betydet, at terrororganisationer har vundet frem i det vestlige Afrika. Særligt organisationen al-Qaeda in the Land of the Islamic Maghreb (AQLIM) bekymrer.

RØDDERNE TIL ORGANISATIONEN SKAL findes i den voldsomme borgerkrig i Algeriet i starten af 1990′erne. I 2007 sluttede resterne af Salafist Group for Preaching and Combat sig til Osama Bin Ladens internationale netværk – hvilket i høj grad styrkede al-Qaeda i nordafrika. Efterfølgende er det blevet til flere blodige terrorattentater og ikke mindst en række spektakulære bortførelser, der på mange måder er blevet AQLIMs signatur.

I december 2008 stod organisationen bag bortførelsen af FNs særligt udsendte Robert Fowler i Niger. Gruppen har på samme måde stået bag en række bortførelser af europæiske turister.

Selv i et land som Mali, er det lykkedes AQLIM at gennemføre operationer. Det er særligt bekymrende, eftersom Mali af mange ses som et positivt afrikansk eksempel på et velfungerende flerparti demokrati, markedsøkonomi med en moderat udlægning af Islam. Alligevel stiger antallet af profilbilleder af Osama bin Laden på markedet i hovedstaden Bamako ligesom der er en stor stigning i radiostationer dedikeret til udbredelsen af en radikal fortolkning af Islam.

Europas forbrug af narkotika importeres fra vestafrika

Europas voldsomme behov for narkotika har tillige voksende indflydelse i regionen. Vestafrika er i dag den største og mest benyttede rute ind til det europæiske kontinent fra Sydamerika for handlen med ulovlige stoffer. Turen igennem Sahara ørkenen bliver faciliteret af Tuareg stammen fra det nordlige Niger og der er tale om ekstremt store mængder og deraf følgende summer.

Siden midten af forrige årti er værdien af den narkotika der sendes igennem vestafrika fordoblet hvert år og formodes at være i omegnen af 10 milliarder danske kroner. En fortjeneste som AQLIM får en stor del af.