Copyrigth: ISPR (Den pakistanske hærs PR-afdeling)

Til trods for de mange pakistanske soldater, og den stor mængde militære isenkram, som Pakistan i disse uger har sat ind i en kraftig offensiv mod Taliban, så vil kun reformer, der tilskynder til politisk mangfoldighed, og forbedre de økonomiske muligheder, og sikre borgerlige og politiske rettigheder, på sigt løse problemerne i stammeområderne. Det er konklusionen fra den anerkendte tænketank, International Crisis Group i en ny rapport om forholdende i Pakistan.

I rapporten hævder ICG, at det de hidtidige forsøg på militære løsninger reelt kun har forværret konfliktens konsekvenser for de civile i området og dermed i sig selv været med til at give fornyet næring den til islamistiske militarisme, som den pakistanske regering netop søger at bekæmpe.

Og konsekvenserne af kampene har været drastiske. Over en million mennesker, hvilket svarer til en tredjedel af befolkningen i de autonome stammeområders, er blevet fordrevet. Et tal der efter igangsættelsen af den seneste offensiv er stærkt stigende.

De eskalerende kampe har desuden, kombineret med både regeringen og Talibans meget hårdhændede strategier, ødelagt den allerede mangelfulde infrastruktur i området og hindret en fornuftig økonomisk udvikling.

“Udviklingen i stammeområderne modbeviser det pakistanske militærs påstand om, at det har held at bekæmpe de militante islamister”, siger Samina Ahmed, ICGs projektdirektør for det sydlige Asien. Han påpeger, at den pakistanske stat langt hellere burde modvirke den religiøse ekstremisme ved at udvide de forfatningsmæssige rettigheder for borgerne i stammeområderne og ved at gøre mere for at forbedre de økonomiske vilkår i området.

De autonome stammeområder består af et bælte langs den pakistanske grænse til Afghanistan, og har traditionelt været uden for regeringen i Islamabads kontrol. Det skyldes, i modsætning til den gængse opfattelse, ifølge ICG mere et bevidst politisk valg fra skiftende pakistanske regeringer, snarere end modstand fra de pashtunske stammeledere i området.

Derfor styres stammeområderne i dag af de såkaldte ”Frontier Crimes”. Det er forordninger, der har deres oprindelse helt tilbage fra kolonitiden, og som stadig er gældende i dag. Disse love, give de føderalt udpegede politiske agenter i stammeområderne bemyndigelse til at anholde enkeltpersoner eller straffe hele stammer for forbrydelser begået i deres område. Det giver næring til vrede blandt lokale og hindrer samtidig regionens økonomiske vækst.

Samtidig hviler både de administrative systemer og retssystemet stammehøvdingene, hvoraf mange acceptere de militante islamistiske lederes autoritet. Derfor synes ressourcerne til udviklingsprojekter og andre tiltag i den offentlige sektor, at have en ganske kraftig tendens til at blive, kanaliseret i retning af den lokale politiske og religiøse elite.

Den 14. august 2009, lancerede præsident Zardari en reformpakke, der begrænser den politiske administrations vilkårlige juridiske og økonomiske beføjelser. ICG betegner reformpakken, som et skridt i den rigtige retning, men understreger, at yderligere tiltag er nødvendige for at stoppe regionens tvetydige forfatningsmæssig status, og skabe fundamentet for en langsigtet løsning i stammeområderne. ICG opfordrer derfor den pakistanske regering til ophæve ”Frontier Crimes” forordningerne, indarbejde regionen i det provinsielle og nationale retssystem, og erstatte de autonome militser med det ordinære nationale politi.

Desuden skal regeringen fremme økonomisk vækst ved at udvikle infrastrukturen og øge uddannelsesmulighederne i området. Derudover bør USA og det internationale samfund ifølge ICG kombinere deres støtte til Pakistan med en robust dialog med Zadari-regeringen om institutionelle reformer.

Endelig bør militæret presses til at tillade humanitær adgang til konfliktområderne, og til reelt at forhindre, at stammeområderne kan bruges som skjulested for de ekstremistiske grupper.

“Staten har undladt at levere basale serviceydelser og støtte økonomisk udvikling og det har reelt bidraget til at styrke oprørsgrupperne “, siger Robert Templer, direktør for ICGs Asien program. “Kun langsigtede politiske og juridiske reformer, der udbreder Pakistans love og civile administration til stammeområderne vil kunne vende denne tendens “, understreger Templer.