IGENNEM DE SENESTE år har den politiske debat og udvikling I Libanon været domineret af to overfor hinanden stående bloke – henholdsvis den såkaldte 14. marts koalition (M14) og 8. marts alliancen (M8).

NeedtoKnow har talt med Rune Friberg Lyme , forsker i libanesiske forhold og forfatter til en bog om Hizbollah, om hvad vi kan forvente os af situationen i Libanon i 2010.

” Hvilket billede krystalkuglen tegner for Libanon i det kommende år, afhænger ganske meget af hvilke briller, som man vælger at tage på, ” sigerRune Friberg Lyme.

” Vælger man de optimistiske af slagsen, kan man håbe, at landets nye regering og dens relative enighed om et regeringsgrundlag vil føre til, at 2010 vil bære positive nyheder om, at det stærkt forgældede og splittede Libanon gør økonomiske og politiske fremskridt.”

Måske kommer reformerne

Den libanesiske økonomi har været hårdt ramt igennem en række år – hvorfor det for den nye regering i høj grad handler om at gennemfører en række reformer. 



” På den økonomiske side handler det først og fremmest om gennemførelse af omfattende privatiseringsreformer. For den stærkt gældsplagede libanesiske økonomi er det i den forbindelse opmuntrende, at den vitale bankindustri har klaret finanskrisen glimrende.”

Meget store dele af Libanons unge rejser ofte til udlandet efter endt uddannelse for at søge beskæftigelse. Denne udvikling ændres måske i det kommende år, mener Rune Lyme:



” Problemerne for et af krisens ofre, Dubai, kan få den positive bi-effekt for Libanon, at den braindrain, som landet i årevis har oplevet, kan gøre det muligt at fastholde kvalificeret arbejdskraft til at gennemføre de omfattende effektivisering og antikorruption-reformer, som nu ligger på tegnebrættet. ”

Ligeledes, mener Lyme, at etableringen af en regering med deltagelse fra partier over hele det politiske spektrum og som reflekterer den Hizb’allah-dominerede oppositions markante politiske rolle give forhåbninger om, at det bliver muligt at adressere de fundamentale politiske reformer, der er påkrævet for at skabe stabilitet i landet.

Realistisk set går det næppe så smertefrit

Det er det positive scenarium,Rune Friberg Lyme forestiller sig. Imidlertid kan 2010 også vise sig at bringe nye udfordringer for det lille plagede land. 

” Realistisk set vil det dog næppe gå helt smertefrit. Gennemførelsen af de økonomiske reformer kan vise sig kompleks og meget vel blive viklet ind i de interne libanesiske magtkampe, ” siger Rune Lyme.

Han fortsætter: ” Selvom regeringen er etableret som en såkaldt enhedsregering efter saudisk-syrisk mellemkomst, forbliver splittelsen i Libanon og i landets politiske rum nemlig fundamental. De problemer, der skal adresseres i de politiske reformer, går helt til hjertet i samtlige interne konflikter har gennemlevet siden selvstændigheden og er fortsat meget ømfindtlige i det splittede Libanon.”

En mulig ny konflikt med Israel

2010 kan muligvis også byde på en ny konflikt med nabolandet Israel. 

”En mere dyster – og i mine øjne desværre ikke usandsynlig – mulighed er, at overskrifterne i stedet kan komme til at handle om en genopblusning af kampene med Israel.”

Tiden siden 2006 har ellers været historisk rolig, men det er samtidig en tid, som Hizb’allah har anvendt til markant militær styrkelse. Organisationen har dog i øjeblikket ikke nogen interesse i at udløse væbnede kampe, der kan resultere i skønne spildte kræfter for at cementere og udbygge indflydelsen på den indenlandske politiske scene. 



Modsat har Israel i den senere tid raslet gevaldigt med sablerne.

Rune Friberg Lyme forklarer, hvordan ” Hizb’allahs voksende raketarsenaler tilsyneladende har inciteret Israel til næsten daglige krænkelser af libanesisk luftrum med overvågningsdroner, jagerfly etc. 

Det har været ledsaget af skarpe israelske advarsler om at en fremtidig krig vil være rettet mod hele Libanon, inklusive landets statsinstitutioner, og ikke blot Hizb’allah, givet organisationens reelle dominans af den nye regering.”

Med andre ord, en kommende krig vil blive betragtet som en krig mod Libanon som et samlet land og ikke blot Hizb’allah. Der er dog også forhold, der taler for, at dette noget pessimistiske scenarie måske ikke vil materialisere sig.

Her peger Lyme blandt andet på, at meget tyder på, at Israel er på vej med en tilbagetrækning fra den besatte libanesiske landsby, Ghajar.

” Samtidig kan det også komme til at spille ind, at Libanon per 1. januar indtræder som ikke-permanent medlem af FNs Sikkerhedsråd. Det kan næppe være i Israels interesse at kaste sig ud i en krig med et land, der med en plads i Sikkerhedsrådet har alle tiders platform til at tale sin sag og hvis nationale hær i de senere år er blevet udrustet af USA, og da slet ikke på et tidspunkt, hvor de internationale vinde ikke bærer i Israels retning. ”

Lyme slutter vores interview af med at sige, at ” Nu er det jo altid sjovere at gå ind i et nyt år med forhåbninger om en lysende fremtid, så lad os beholde de festlige og optimistiske briller på og skåle på, at 2010 kan blive et relativt smertefrit år med politisk stabilitet og økonomisk fremgang for Libanon – så kan vi altid tage tømmermændene på et senere tidspunkt. ”

Del via Twitter