Fotograf: Hans Doverholm

SVERIGE STÅR OVERFOR et udfordrende EU-formandskab, der vanskeliggøres af, at hverken EU-kommissionen eller Europaparlamentet kommer til at fungere optimalt i efteråret, og i håndteringen af den økonomiske krise, svækkes Sverige af, at landet ikke selv deltager i Eurosamarbejdet.

Det siger den Svenske EU-minister Cecilia Malmström i et eksklusivt interview med NeedtoKnow.dk få dage før Sverige overtager formandskabet fra Tjekket.

Da den økonomiske krise for alvor tog fart i efteråret 2008, illustrerede den samtidig, betydningen for EU af, hvem der som formandslands står i spidsen for unionen.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy, gjorde det franske formandskab til et omdrejningspunkt for håndteringen af krisen. Denne rolle som en ledende kraft i forsøget på at afværge den økonomiske krise blev tydeligt svækket da den tjekkisk regering overtog formandskabet ved indgangen til 2009.

Svært udgangspunkt

1. juli er det så Sverige, der skal stå i spidsen for unionen og udfordringerne hober sig op. Udover en Lissabontraktat der endnu ikke er vedtaget og en hastigt voksende arbejdsløshed over hele Europa kommer der også snart en vinter, hvor Europa nok engang risikerer at stå i en gaskrise med Rusland.

Den svenske EU-minister, Cecilia Malmström medgiver direkte adspurgt, at Sveriges egne forudsætninger for at stå i spidsen for EU under den økonomiske krise ikke er optimale med det manglende svenske euro-medlemsskab.

”Når det handler om den økonomiske krise, mener jeg personligt at Sverige vil stå bedre med et euro-medlemsskab også i vores rolle som formand. Men jeg kan også konstatere, at den økonomiske krise har medført en daglig kontakt mellem finansministrene i euro-zonen såvel som finansministre udenfor”

Alligevel vurdere Cecilia Malmström, at det i ekstraordinær grad bliver Sverige, der skal trække EU fremad i de næste 6 måneder, da hverken EU-kommissionen eller Europaparlamentet kommer til at køre for fuld kraft.

Perioden med svensk ordførerskab i EU, vil være præget af et nyt Europa-parlament og en nyudpeget kommission. Malmström sad selv i Europaparlamentet mellem 1999-2004 og har derfor en del at have sin bekymring i for, hvordan dette forløb vil blive.

På hvilken måde forventer du, at det vil påvirke ordførerskabet og de krav, der vil blive stillet til Sverige i den
forbindelse?

”Sverige overtager formandskabet i en situation med et nyt parlament og en ny Kommission, der skal gennemgås og godkendes af det nyvalgte parlament. Jeg ved af personlig erfaring fra 2004, at det kan trække ud,  og det betyder, at hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet fuldt ud vil være i stand til at fungere som partnere i sommeren og efteråret. Det gør naturligvis vores arbejde som formand vanskeligere.” 

Verden truer

De interne udfordringer for EU og Sverige er således betragtelige, men med kriser flere steder på kloden, bl.a. i Afghanistan vil EU’s forhold til resten af verden uomtvisteligt blive et vigtigt element i det svenske formandskab.

Når det gælder konflikten i Afghanistan, så understreger Malmström, at Sveriges som formandsland har hele EU’s interesser for øje. Hun slår samtidig fast, at Sveriges mulighed for at gøre nytte i Afghanistan langt mere hænger sammen med fremtiden for EU’s fælles udenrigspolitik, end med det forhold, at svenskerne står udenfor NATO. Og Malmström ser stor betydning i en styrkelse af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og mener, at det er et selvstændigt formål for det svenske formandskab.

”EU har styrket sin evne til at handle på den globale scene. Men der er stadig meget tilbage at gøre. Et af formålene med arbejdet under formandskabet er at arbejde for en effektiv og sammenhængende udenrigspolitik med henblik på at styrke EU som en global aktør. Det er vigtigt at udnytte alle EU-instrumenter, fra civile og militære krisestyringsoperationer til dialog og diplomati i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og handels- og udviklingspolitik.” Hun påpeger også af den grund, at en vedtagelse af Lissabon-traktaten har stor betydning.

 ”Det er vigtigt, at Lissabon-traktaten, som bidrager til at gøre EU’s fælles udenrigspolitik stærkere, træder i kraft hurtigst muligt Med den nye traktat er der tilføjet en External Action Service som ledes af en Højtstående Repræsentant. Det vil give os yderligere værktøjer til at arbejde udenrigspolitisk”.

 Efter det seneste topmøde i Bruxelles, ser det ud til at også spørgsmålet om netop EUs nye traktatgrundlag bliver afgjort under det svenske formandskab, eftersom Irland formentlig skal til stemmeurnerne til oktober eller november.

Det er dog ikke kun de irske vælgere, der komme til at teste den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

En anden vigtig udenrigspolitisk udfordring er Unionens forhold til Rusland. Det har tidligere været præget af store kriser, men Cecilia Malmström er positiv når det gælder EU’s forhold til den store nabo i øst.

Både i forhold til klimadiskussionen og når det gælder energiforsyning og økonomisk vækst er forholdet mellem EU og Rusland af stor betydning. Sverige var under krigen i Georgien blandt de stærkeste kritikere af den russiske fremfærd.

Hvordan ser du EU’s forhold til Rusland udvikle sig fremover, og hvad er prioriteterne i forhold til Rusland for det svenske ordførerskab?

”Relationerne med Rusland er strategisk vigtige. Et EU-Rusland topmøde planlægges i Stockholm under formandskabet. Ambitionen er en bred og ærlig dialog, og fremskridt i forhandlingerne om en ny bred aftale. Det er også vigtigt at fortsætte dialogen om menneskerettigheder, de fælles grænser og fastlåste konflikter.”, siger Malmström.

Om EU og Ruslands kan bruge topmødet i Stockholm til at styrke det indbyrdes forhold er særdeles uvist, men det kan meget vel vise sig, at være af stor betydning for, om der er varme i de europæiske radiatorer når vinteren igen nærmer sig. 

Læs mere her:

Cecilia Malmströms blog