MED HENVISNING til denne sides titel, startede LIU interviewet ud med situationen omkring urolighederne i Xinjiang regionen. ” Det er helt sikkert, det vigtigste >>NeedtoKnow<< lige nu, og det er klart, at fra et taiwanesisk synspunkt, er vi meget optaget af situationen i Xinjiang.” 

Urolighederne i den kinesiske region har fået mange til at gentage bekymringerne ved Kinas fremfærd.

Tættere forhold til  Kina i løbet af et år og status quo

Taiwan valgte sidste forår ny præsident. Chen Shiu-bian fra DPP blev afløst af Ma Ying-jeou hvilket har ført til, at forholdet mellem Folkerepublikken og Taiwan har udviklet sig i retning af større samarbejde mellem de to. Dette tolker repræsentant LIU som et fremskridt.

” I løbet af det sidste år har Taiwan og Kina udviklet tættere relationer, hvilket har betydet større stabilitet i øst Asien. De to sider har afholdt tre samtale-runder og opnået enighed på ni områder vedrørende direkte fly forbindelser, fødevaresikkerhed, kriminalitetsbekæmpelse og turisme.” 

I følge LIU vil dette føre til et mere positivt forhold mellem de to sider – og ser samtidig også nogle positive muligheder for udviklingen internt i Kina. ” Turister fra Kina vil opleve ytrings- og pressefrihed i Taiwan. Eksempelvis er medierne fuldstændigt frie til at kritisere alle medlemmer af regeringen – inklusiv præsidenten. Medlemmer af Falun Gong og resten af offentligheden kan udtrykke dem som de vil. Sådanne demokratiske oplevelser vil blive givet videre til andre kinesere på fastlandet igennem turisterne.” 

Om end flere iagtagere har påpeget at denne form for demokratisk og kulturel udveksling aldrig har ført til forbedringer internt i Folkerepublikken, er Charles LIU optimist. Også når det kommer til det økonomiske samarbejde mellem Taiwan og Kina.

” Den økonomiske udveksling vil også have en positiv indflydelse på at upgradere den økonomiske standard i Kina – og dermed føre til en større middelklasse. Deres krav om politisk deltagelse vil facilitere demokratiseringen af Kina på den lange bane. ”

Forfatter, journalist og kommentator Frank Ching sagde for nyligt, at den nuværende præsident for Folkerepublikken Kina Hu Jintao har valgt en anden tilgang til Taiwan end hans forgænger Jiang.

” Hvor Jiang var optaget af at få en tidslinje for genforeningen, tager Hu (Jintao) en anden tilgang – han ønsker at Taiwan ikke bevæger sig yderligere væk. Så i stedet for at tale om genforenin, vedtog Kina en løsrivelseslov i 2005, der fundamentalt sagde, at der findes et Kina samt at så længe, at status quo er opretholdt, alt kan diskuteres,” udtalte Ching til RealClearWorld. Og netop status quo er et begreb, der bruges ofte i diskussionen om Taiwan – både udenfor øen som i Taipei.

Således fremhæver Charles LIU en nylig undersøgelse på Taiwan et par gange. ” Den viser, at 70 pct. af befolkningen på Taiwan støtter regeringens politik om yderligere udveksling og aftaler med Kina – og samtidig at et flertal på 80 pct. ønsker status quo,” fortæller LIU. Denne form for meningsmålinger er blevet udført siden 1980’erne.

Missilerne kan godt flyttes – men også bygges op meget hurtigt igen

I følge det Taiwanesiske forsvarsministerium har Folkerepublikken omkring 1.600 missiler rettet mod øen. Det handler om ca. 1.400 Dong Feng 11 missiler, 15 kort-distance balistiske Dong Feng missiler og omkring 200 krydsermissiler. Om end Præsident Hu Jintao i starten af 2009 kom med udmeldinger om, at kinerserne muligvis ville skære ned i antallet af missiler – er det alligevel lidt af en virkelighed at skulle agere i.

NeedtoKnow spurgte derfor til situationen omkring missilerne og sikkerhedsspørgsmålet generelt.

” Det er klart, at det er en speciel situation med missilerne rettet imod øen. I den nære fremtid er faren for en kinesisk invasion af Taiwan næppe stor”, forklarede LIU og fortsatte: 

” Der var en kinesisk general som på et tidspunkt sagde, at missilerne godt kunne flyttes – men de hurtigt kunne komme op igen. På den måde skal de jo også flyttes meget langt væk for ikke at kunne udgøre en trussel mod Taiwan. Bare at flytte dem i nærheden af Shanghai har ingen indflydelse. ”

Siden 1979 har den såkaldte amerikanske ” Taiwan Relations Act” været den væsentligste søjle for sikkerheden på Taiwan. NeedtoKnow spurgte Charles LIU, om man var bekymret for om støtten fra særligt USA gradvist vil blive mindre i takt med at forholdet mellem fastlands Kina og USA vokser økonomisk .

Charles LIU var ikke så bekymret. ” Vi er glade for at se, at samarbejdet mellem USA og Kina har fungeret i mange år til fordel for begge lande. Deres samarbejde er et klart resultat af det frie marked og vi tror på, at en stigende velstand i Kina vil styrke den regionale sikkerhed i Asien og samtidig have en positiv indflydelse for Taiwan. ”

Atomspørgsmålet på den koreanske halvø præger i stigende grad ligeledes forholdet mellem USA og Kina, hvor Washington er afhængige af indsatsen fra Beijing. ” Taiwan har stor opmærksomhed på spørgsmålet om Nordkorea. Vi deler synspunkt med FN eller med andre ord vi er imod en atomifisering af nordøst Asien og håber på en fredelig løsning på atomproblemerne på den koreanske halvø, ” sagde Charles LIU og fortsatte ” Samarbejdet mellem USA og Kina er en fordel for den asiatiske og stillehavsregion. For nu bekymrer Taiwan sig ikke om en dalende amerikansk opbakning.” 

EU spiller ikke en nævneværdig rolle

I 2001 åbnede Taiwan et repræsentations kontor i Bruxelles. To år senere åbnede EU et tilsvarende i Tapei. Imidlertid anses EU mest som værende en økonomisk partner frem for en politisk. Charles LIU forklarede at: ” EU ikke er en speciel solid aktør – lidt ligesom FN.” Han mener, at det måske skyldes det nuværende antal medlemmer af EU gør, at EU ikke er i stand til at have en politisk platform i forhold til Asien.

” EU medlemslande understreger og overholder spørgsmål om menneskerettigheder, frihed og demokrati. Det er basale værdier, som Taiwan deler med europæiske lande. Derfor er der mange muligheder for at udvikle samarbejder. ” Men konstruktionen af EU gør, at det ikke er nemt. ” Det er ikke nemt at opnå konsensus på alle områder. EU spiller derfor ikke nogen særlig vigtig rolle i forhold til Taiwan.”

På det økonomiske område udvikler forholdet sig imidlertid hurtigt. ” EU er Taiwans fjerde største handelspartner i verden. På samme måde er Taiwan EUs fjerde største handelspartner efter Japan, Kina og Sydkorea.”