Deng Xiaoping var manden bag Kinas strategi for at opnå et monopol på sjældne metaller

Kina har sat sig massivt på kontrollen med verdens ”sjældne metaller”. Dem er der i alt 17 af – og de har sågar deres helt eget område, af det periodiske system. Når metallerne er interessante, er det ikke mindst fordi, de 17 metaller er afgørende i produktionen af højteknologi til alt fra fly til mobiltelefoner.

Således er hele 97 procent af verdens produktion af disse metaller koncentreret i Kina. Metallerne er nøglen til den høj- og klimateknologi, som skal drive fremtidens vækst. Således kræver er adgang til de 17 metaller helt afgørende for produktion af såvel elbiler som vindmøller. 

Dermed er et kinesisk metalmonopol i høj grad ensbetydende med fuldstændig kontrol med fremtidens økonomiske udvikling, såvel som den grønne energiinfrastruktur, som både klimahensyn og stadigt mere tørre oliebrønde kræver.

At Kina dominerer området er ikke et resultat af geografisk tilfældighed på linje med de saudiarabiske oliekilder, men derimod produktet af en mere end 20 års målrettet strategisk indsats, hvor kineserne har søgt at skabe sig kontrol med området.

Den kinesiske kontrol med området er specielt problematisk fordi kineserne i høj grad søger, at bruge monopolet på at fremme kinesiske virksomheders konkurrenceevne på områderne for miljø og alternativ energi. Samtidig har kineserne opsat eksportkvoter, som i de seneste år er blevet reduceret med 20%  om året. Hermed har kineserne effektivt kvalt megen af den vestlige industri på området, og tvunget producenterne af moderne klimateknologi til at flytte deres produktion – og i høj grad også deres udviklingsafdelinger – til Kina.

Mens USA og EU ikke for alvor synes at opdaget truslen om et kommende kinesisk monopol på højteknologiske miljø- og klimaudvikling, så er Japanske virksomheder i stigende grad bekymrede over den kinesiske dominans. Det siger Yoichi Sato fra Mitsuis Rare Earth division til The Australian. Han påpeger samtidig, at japanske virksomheder frygter industrispionage og utilsigtet overførsel af teknologi, hvis de bliver tvunget til at flytte deres virksomheder til Kina. Og selvom over 40% af de sjældne metaller faktisk findes udenfor Kina, så er det, som Yoichi Sato, forklarede The Australian, nu, monopolet er opnået, ikke så ligetil at bryde Beijings dominans.

”Naturligvis er der interesser, der søger at skabe rafenaderkapacitet og udvinding udenfor Kina, men det er langt fra sikkert, at der vil være tale om en profitabel investering, grunder risikoen for, at Kina hævner sig ved at sænke prisen. Hvis nye projekter dukker frem – som de har gjort det for nyligt i Malaysia og i Australien, så kan Kina blot sænke priserne og derigennem ødelægge konkurrenternes forretning”, påpeger Yoichi.

At Japanerne har noget at frygte blev klart, da Panasonic og Sanyo tidligere i år fusionerede. De kinesiske konkurrencemyndigheder stillede straks krav om, at de to japanske virksomheder skulle frasælge en del af deres avancerede batteriteknologi, der i høj grad er baseret på de sjældne metaller. Blandt de potentielle købere står store kinesiske statsvirksomheder med statsdollars i ryggen, øverst på listen.

Efter i en lang årrække at have set stiltiende til, synes USA langt om længe at have set problemerne ved den kinesiske dominans. For første gang indeholder ”The national Defence Act” for 2010 et afsnit om de sjældne metaller, der kræver at Obama-administrationen laver en øjeblikkelig undersøgelse af betydningen af det kinesiske monopol for USAs nationale sikkerhed.

Imidlertid har kineserne fået opbygget en meget stærk position på området, og mens Barack Obama og resten af den frie verden er optaget af krigene i Irak, Afghanistan og Pakistan, så sikrer kinesiske statsfirmaer sig rettigheder til fremtidig minedrift og mineraludvinding i både Asien, Afrika og Sydamerika. Der er således risiko for, at de sjældne metaller kun er første skridt på vej mod, at en stadigt stigende del af verdens strategisk vigtige råstoffer er under kontrol af virksomheder, der er ejet og kontrolleret af Folkerepublikkens kommunistiske ledelse.