EU's udenrigsminister Catherine Ashton. Copyrigth: World Economic Forum

Spørgsmålet om embargoen var senest på dagsordenen i 2005, hvor det ikke lykkedes modstanderne, mest prominent Spanien og Frankrig, at skaffe den nødvendige enstemmighed blandt medlemslandene for en ophævelse.

Svær sag

Umiddelbart burde der heller ikke være meget, der taler for at regeringen i Madrid har heldet med sig denne gang. Først og fremmest kommer det spanske initiativ på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Kina og EU, burde være historisk anstrengt.

COP 15 topmødet i december, illustrerede med an ønskelig tydelighed en gennemført kinesisk ligegyldighed overfor vesten i almindelighed og Europa i særdeleshed. COP-afvaskningen til unionen kom ovenpå et mildt sagt pauvert udbytte af EU-Kina topmødet i Beijing i november, hvor kineserne nægtede at indgå i realitetsforhandlingerne i spørgsmålet om kursen på den stærkt undervurderede kinesiske valuta.

Den massive eksportstøtte som undervurderingen af yuanen reelt er, bidrager til en eksplosivt voksende ubalance i handelsforholdet EU og Kina imellem. Det koster hundredtusindvis af europæiske arbejdspladser i en tid, hvor krisen i forvejen har sat europæisk fremstillingsindustri under et historisk pres.

Slutteligt har Kina bidraget til en forværring af forholdet, da regimet for første gang i mere end 50 år henrettede en europæer. Det var den psykisk syge brite Akmal Shaikh, der på trods for både bønner og protester fra London og Bryssels blev skudt i december 2009.

Heller ikke med henvisning til den oprindeligt argumentation for embargoen synes der, at være meget opbakning at hente til de spanske synspunkter. På trods af det forandrede billede af Kina som OL og det generelle økonomiske tigerspring som Kina har oplevet i de seneste år, så er det reelt tale om en forværring af menneskerettighedssituationen i de seneste år.

Det kommunistiske parti holder landet i et stærkere jerngreb end hidtil, og senest har fængslingen af flere fremtrædende systemkritikere været med til at understrege at Folkerepublikken ikke tolerer intern kritik.

Sikkerhedspolitisk bekymring

Men det er ikke kun politisk, at det kan synes svært at finde rationalet bag det spanske forslag. I sikkerhedspolitiske kredse vækker tanken om overførsel af avanceret Europæisk til Beijing ikke ligefrem begejstring og for det store flertal af medlemslande, der også er medlemmer af NATO, synes det åbenlyst, at en ophævelse af embargoen skal koordineres med USA.

Netop forholdet til USA har udstillet EU og det spanske formandskab og netop Washington kan også være grunden til at det spanske forslag ikke ender med at blive realitetsdrøftet. USA og Kina er i stigende grad på koalitionskurs, bl.a. over et planlagt mindre amerikansk våbensalg til Taiwan, og Washington er bekymret over de voldsomme opskrivninger af det kinesiske forsvarsbudget, som finder sted i disse år.

Der er således ikke umiddelbart ret meget der tyder på, at de spanske ambitioner rent faktisk også ender med en ophævelse, men udspillet vidner endnu engang om totalt mangel på koordinering af den europæiske udenrigspolitik. Centrale kilder i Bryssels oplyser til både Financial Times og Time, at den spanske enegang i Kinaspørgsmålet synes at være en direkte udfordring til Ashton og at hun – både af politiske årsager, men også for at etablerer blot et minimum af autoritet må slå de spanske planer ned. Indtil videre har unionens nye udenrigsminister forholdt sig tavs i sagen….