Da Den Norske Nobelkomite tildelte i sidste uge USA’s præsident Nobels fredspris for 2009.

Barack Obama trådte således ind i en meget eksklusiv klub af kun 96 andre personer – og 23 organisationer – der har modtaget prisen siden den første gang blev uddelt i 1901. Valget af Obama gav ballade, ikke mindst fordi, at Obama – om end langt de fleste synes at mene, at han er en flink fyr – ikke har opnået de store resultater for verdensfreden i de foreløbig 9 måneder han har været præsident.

Og så er han i øvrigt også lige øverstkommanderende for verdens stærkeste militærmaskine, der pt. er involveret i adskillige konflikter rundt om på kloden.

Men selvom prisen i de senere år er gået til ukontroversielle valg som finske Martti Ahtisaari, Al Gore og microlåneren Muhammad Yunus, så er det langt fra første gang, at uddelingen af verdens mest eftertragtede statsmandspris har givet anledning til debat. NeedtoKnow har samlet en top 5 over de mest kontroversielle valg.

1. Dr Henry Kissinger.

I 1973 gik prisen til en af det tyvende århundredes mest omdiskuterede internationale topfigurer, Henry Kissinger. Den amerikanske udenrigsminister fik prisen for hans rolle i fredsaftalerne efter Vietnam-krigen. Kissinger delte prisen med, hans Nordvietnamesiske modpart, Le Duc Tho, der imidlertid nægtede at modtage prisen, ved at meddele Kissinger, ”at der endnu ikke er fred i mit land”.

Valget af Kissinger var kontroversielt grundet hans rolle i en lang række andre internationale konflikter, hvor fred og konflikt var i centrum. Han støttede Pakistan i Bangladeshs uafhængighedskrig, var imod revolutionen i Portugal, der senere førte landet mod demokrati, og hans rolle i Augusto Pinochets militærkup er fortsat omdiskuteret.

5 dage efter kuppet fandt følgende samtale sted mellem Nixon og Kissinger:

Nixon: Nothing new of any importance or is there?

Kissinger: Nothing of very great consequence. The Chilean thing is getting consolidated and of course the newspapers are bleeding because a pro-Communist government has been overthrown.

Nixon: Isn’t that something. Isn’t that something.

Kissinger: I mean instead of celebrating – in the Eisenhower period we would be heroes.

Nixon: Well we didn’t – as you know – our hand doesn’t show on this one though.

Kissinger: We didn’t do it. I mean we helped them. [garbled] created the conditions as great as possible.

Nixon: That is right. And that is the way it is going to be played.

Omvendt var Kissinger også manden bag fredsaftalen efter Yom Kippur krigen, arkitekt bag forsoningspolitikken overfor Kina, og var med til at ende det hvide apartheidstyre i Rhodesia (om end Ian Smidts afløser heller ikke var nogen succes)

2 og 3. Yassir Arafat og Menachem Begin

De tilsyneladende ustoppelige konflikter i Mellemøsten har naturligvis også givet anledning til både priser og kontroverser. På en delt 2. plads finder vi Yassir Arafat og Menachem Begin. De fik priserne med 16 års mellemrum, men var begge særdeles kontroversielle valg.

Begin fik prisen sammen med Ægyptens præsident Sadat, i forlængelse af Camp David aftalerne. Men Begins fortid som leder af den kontroversielle organisation Irgun, hvis status som terrororganisation er omdiskuteret, gjorde ham til et særdeles kontroversielt valg.

Arafat fik prisen sammen med Yitzhak Rabin og Shimon Pehres efter indgåelsen af Oslo-aftalerne. Arafats forbindelse til terror var og er velkendt og netop opfattelsen af PLO-formanden som terrorist fik det norske Nobelkomite medlem Kåre Kristiansen til at trække sig i protest.

4. Theodore Roosevelt

Den første statsleder, der fik prisen, var ligesom Obama amerikansk præsident. Theodore Roosevelt fik prisen for sin indsats i forbindelse med afslutningen af den Japansk-Russiske krig i 1904-05, men hans politik på andre område fik den norske venstrefløj til at protestere.

Her betragtede man Roosevelt som en “militær gal” imperialist, der var ansvarlig for den amerikanske erobring af Filippinerne. De svenske aviser var ligeledes negative og skrev, at Alfred Nobel måtte vende sig i graven, og at Norge udelukkende tildelt fredsprisen til Roosevelt for at vinde magtfulde venner efter den dramatiske opløsning af unionen med Sverige det foregående år.

5. Prisen der aldrig kom

En af de mest kritiserede ikke uddelinger af prisen gennem tiderne, var den pris, som Indiens frihedshelt Mahatma Gandhi, aldrig fik.

Til trods for at han var symbolet på ikke vold og fredelig frigørelse, var nomineret 5 gange og tillige kæmpede heftigt mod den etniske og religiøse splittelse, som prægede årerne efter delingen af Britisk Indien, blev Gandhi aldrig bedt om at komme til Oslo for at modtage verdens mest berømte guldmedalje.