DET ER PROBLEMERNE, der kommer til at definerer det svenske formandskab – og ikke Sverige, der har defineret, hvad man ønsker at bruge formandskabet til. Det var budskabet fra Sveriges statsminister Frederik Reinfeldt, da han i Bruxelles udnævnte den økonomiske krise, den hastigt voksende arbejdsløshed, klimakrisen og sågar en vandkrise til at være hovedprioriteterne for det svenske formandskab.

”Af en eller anden grund synes der ikke at være nogen der misunder os opgaven”. Sådan indledte Sveriges statsminister Frederik Reinfeldt sin tale til The Center for European Policy Studies i Bruxelles.

Og bedømt ud fra resten af Reinfeldts tale, så er det måske ikke så underligt, hvis man i udenrigsministerier rundt om i Europa ikke misunder de svenske diplomater den opgave de står overfor i det kommende halve år. Udover en eskalerende økonomisk krise og klimatopmødet i København til december, er det også svenskernes opgave at føre EU ud af det traktatmæssige tomrum, som Unionen nu i flere år har befundet sig i flere år.

Klima for vækst

Måske på grund af de utallige kriser som EU og dermed det kommende formandsland står overfor valgte Frederik Reinfeldt at gøre den ene krise til et selvstændigt argument for at løse flere af de andre. Den svenske statsminister lagde således stor vægt på, at en løsning på klimakrisen også er løsningen på Europas økonomiske og sikkerhedspolitiske udfordringer.

Tidligere har EU’s klimaretorik primært været fokuseret på smeltende iskapper og konsekvenserne for de kommende generationer, men Reinfeldt lagde i sin tale stor vægt på, at en ambitiøs klimastrategi også er nøglen til ny økonomisk vækst, besparelser og mindre afhængighed af Rusland. 

Reinfeldts betoning af de økonomiske- og sikkerhedspolitiske fordele ved en ambitiøs klimaindsats, skal ikke mindst ses i lyset af, at der internt i EU er flere lande, der har advokeret for, at den økonomiske krise gør, at det ikke er muligt at fastholde den vedtagne klimastrategi. En uenighed, der for nyligt blev bekræftet, at Reinfeldts EU minister i et interview med NeedtoKnow.dk, og som er med til at understrege, hvor svær en opgave Sverige står overfor, hvis EU skal drive en global klimaaftale hjem i København.

At klima og økonomi bliver hovedprioriteter for svenskerne er ingen overraskelse, men Reinfeldt opstillede en række mindre – men alligevel bemærkelsesværdige – målsætninger for formandskabet.

Mest bemærkelsesværdigt var måske at Reinfeldt – hvis eget land hverken er med i Eurosamarbejdet eller som Danmark har låst kronen til Euroen, – valgte at gøre en plan for tilbagevenden til stabilitetspagtens krav til finanspolitisk ansvarlighed til en prioritet for formandskabet. Det er voksende offentlige underskud i både Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien og Reinfeldt indrømmede i talen også, at der var tale om en både svær og upopulær opgave, men insisterede samtidig på, at krisen var skabt gennem gældsætning, og at budgetansvarlighed er et afgørende for bæredygtig vækst fremover.

Lissabon i centrum

På trods af det svenske formandskab er det den portugisiske hovedstad Lissabon, der kommer til at lægge navn til et af de centrale elementer i formandskabet. I sin tale relancerede Reinfeldt Lissabonprocessen, som blev igangsat i 1990’erne, men EU var domineret af socialdemokratiske regeringer, men som aldrig succesfuldt formåede at bringe dynamik ind i EU’s bestræbelser på at etablerer Europa som verdens førende vidensøkonomi.

Ifølge Reinfeldt er en ny Lissabonstrategi imidlertid et afgørende element i bestræbelserne på at genstarte den europæiske økonomi, og Reinfeldt vil bl.a. have EU til at gennemføre reformer flexicurity reformer på arbejdsmarkedet og øge investeringerne i bl.a. forskning og uddannelse. Den svenske statsminister forventer dog først at en ny Lissabonstrategi kan vedtages under det spanske formandskab i første halvår af 2010, men udnævnte forberedelserne til en aktiv svensk prioritet.

Reinfeldt risikerer imidlertid, at Lissabon ikke blot bliver synonym med økonomisk proces, som han relativt ubemærket kan sende videre til Zapatero den 1. januar. Længe inden kan Reinfeldt selv opleve Lissabon blive synonym med EU’s hidtil største tratatkrise, såfremt de irske vælgere forkaster Lissabontraktaten midt under formandskabet. Der er ikke meget Reinfeldt kan gøre for at påvirke de irske vælgere, og traktaten havde kun fået tildelt 9 linjer i den 12 sider lange tale.

Ingen – og mindst af alt Reinfeldt er imidlertid i tvivl om, at de irske vælgere i sidste ende være det der afgør, om han får mulighed for at styre EU gennem klima-, finans- og arbejdsløshedskrise eller om han ender med at stå i spidsen for det mest kriseramte europæiske samarbejde siden De Gaulle blokerede for Storbritanniens optagelse i EF.

Læs mere:
Det svenske formandsskabs hjemmeside