KURSEN PÅ DEN KINESISKE YUAN, eller renminbien som landets valuta også kaldes, har været et stridspunkt mellem vesten og Kina gennem en årrække. Både USA og EU har krævet, at kineseren revaluerer kursen og herved bidrager til at gøre kinesiske varer dyrere i udlandet.

Kina har konsekvent afvist de vestlige krav og da strømmen af billige varer har været populære og bl.a. bidraget til at holde inflationen nede har hverken USA eller EU for alvor gjort noget ved spørgsmålet.

Det har også hjulpet på den vestlige velvilje, at kineserne har brugt det massive handelsoverskud til at opkøbe især amerikanske statsobligationer og dermed gennem de sidste 1 år bidraget aktivt til at holde det globale renteniveau lavt.

Men reelt set udgør den statsligt fastlåste valutapolitik, hvor dollar koster 6,8 yuan en stort problem. Det skriver den amerikanske økonom og Nobelprisvinder i økonomi fra 2008, Paul Krugman i en nylig klumme i New York Times. I sit indlæg fastslår Krugman at den kinesiske politik reelt koster 1,4 millioner jobs alene i USA og at protektionistiske tiltag for at rette op de massive ubalancer i verdensøkonomien som den kinesiske politik skaber, vil ifølge Krugman være særdeles berettigede.

KRUGMAN AFVISER SAMTIDIG de gængse modargumenter mod en mere håndfast vestlig handelspolitik overfor Kina. Ifølge Krugman er det således usandt når modstanderne af en hård kurs advarer om konsekvenserne af at kineserne evt. som modsvar vil begynde at dumpe amerikanske dollars på de internationale valutamarkeder.

Krugman argumenterer for, at det i den nuværende situation, hvor penge er billige på de internationale markeder næppe betyde stigende renter og at en faldende dollarkurs på nuværende tidspunkt kun vil være en fordel for dem amerikanske (men ikke nødvendigvis for den europæiske – red) økonomi, og dermed også være med til at løfte verdensøkonomien.

Af mere principiel karakter er argumentet om, at vesten skal afstå fra et modsvar på den kinesiske dumpingpolitik fordi frihandel er godt og protektionisme er skidt. Krugman argumenterer imidlertid for, at de normale økonomiske regler er sat ud af kraft i en krise som den nuværende, og hvis ikke man har forstået det så har man ifølge nobelprisvinderen – der er professor både på Princeton og London School of Economics – lært økonomi af de forkerte mennesker.

FOR SANDHEDEN ER IFØLGE KRUGMAN, at kineserne ved gennem den lave valutakurs at give en så massiv eksportstøtte som tilfældet er, reelt stjæler jobs fra andre lande. Netop den slags skulle markedets fastsættelse af valutakurserne være værn imod, men da kineserne reelt har sat denne faktor ud af kraft, kræves der altså yderligere protektionistiske tiltag for at kompenserer for valutadumpningen. For den handel der foregår på nuværende tidspunkt kan alligevel ikke betegnes som reel frihandel.

Reelt set har vesten altså ikke meget at tabe ved mere agresiv politik overfor kineserne og Krugman slutter sin klumme med en nytårsforudsigelse om, at kineserne vil opleve en øget grad af protektionistiske modsvar, hvis ikke de opgiver deres stædighed i valutapolitikken.

NeedtoKnow følger igennem hele 2010 de økonomiske og politiske konsekvenser af Kinas massive handelsoverskud og kunstigt lave valutakurs. Hele Krugmans klumme kan læses her