// du læser...

NicetoKnow

NicetoKnow 9. april 2010

Why colour still defines everything in South Africa
Sydafrika har i den seneste uge været præget af de mest voldsomme raceuroligheder siden afslutningen på apartheid i 1994. Mordet på den hvide apartheidtilhænger Eugene Terreblanche truer med at sætte ild til en krudttønde – ikke alene på den hvide højrefløj, men også blandt radikale sorte grupper. BBCs Karen Allen forsøger at forklare, hvorfor race stadig betyder alt i Sydafrika.

Vestens værdier taber til Kina
David Trads udnævnte mens han var chefredaktør på Nyhedsavisen, Naser Khader til “det tætteste vi i Danmark er på en ny Kennedy“. Det udsagn – og måske også Trads’ dans med de islandske finansfantaster på Nyhedsavisen i sig selv – illustrerer tydeligt, at den nuværende Washington–korrespondent for Berlingske Tidende langt fra altid har tyngde i analyserne. Til tider – som fx med Khader er de direkte forvrøvlede. Men Trads rammer plet i ny og næ og har skrevet en skarp og skræmmende præcis analyse af forholdet mellem vesten og Kina. Pligtlæsning for enhver udenrigspolitiker – og alle andre for den sags skyld.

How Not to Run an Empire
Tom Malinowski, Washington advocacy director for Human Rights Watch, skriver i forlængelse af revolutionen i Kirgisistan om, hvordan han mener Pentagon er ved at tabe Central-aisen på gulvet. Læsværdig – og bestemt et klik værd – også for det noget bizare billede af General David Petraus i folkedragt i selskab med den nu afsatte kigisiske præsident.

Medvedev Delivers Putin’s Brainchild
Uffe Ellemann har kaldt den for farlig, i Polen og andre østeuropæiske lande er man dybt bekymrende, men Putins geopolitiske mesterstykke – gasrørledningen Nord-Stream – blev påbegyndt i sidste uge. Bemærkelsesværdigt nok var det præsident Medvedev og ikke manden bag – premierminister Putin der satte projektet officielt i gang. Moskow Times analyserer hvorfor

Hispanic loyalty to Democrats wanes
Rygterne om Demokraternes død ved det kommende midtvejsvalg i USA er stærkt overvurderet. Men et forhold som kan give partiet – og ikke mindst dets leder i senatet, senator Harry E. Reid, store problemer til efteråret, er manglende opbakning fra landets mange latinovælgere. Gruppen har traditionelt støttet demokraterne, og bakkede i stort antal op om Barack Obama i 2008. Men det stigende utilfredshed med, at demokraterne på trods af store flertal i kongressen og nøglerne til Det Hvide Hus ikke leverer de lovede reformer på immigrationsområdet. Avisen fra hjertet af latino-USA, Las Vegas Sun har historien.

Del eventuelt med andre

Discussion

No comments yet.

Post a comment

Annonce

Følg NeedtoKnow på Twitter