Randel Länts

I anledning af nytåret har Needtoknow gennemført en række korte nytårsinterview med centralt placerede danske og internationale analytikere og aktører. Vi har bedt dem evaluere 2009 og komme med deres bud på de vigtigste udviklingstendenser i international politik 2010 samt hver især bidrage med et særligt perspektiv fra deres fagområde. 

Dagens profil er Randel Länts – generalsekretær i Socialdemokratiet i Estland.

Hvad har for dig at se været den mest overraskende udvikling på den internationale politiske scene i 2009?

Præsident Obamas besøg i Kina var skelsættende. Det blev korrekt beskrevet som en skyldners besøg hos hans bankmand. Kinas fortsatte økonomiske vækst og dets voksende betydning globalt har gjort landet til en supermagt – og vel og mærke en med en helt anden tilgang til verden end vi – den vestlige verden – er vant til. Spørgsmålet er hvordan – eller i et negativt scenarium om – vi kan konkurrerer og håndtere Kina fremover.

Et andet højdepunkt var at EU endelig fik en ny udenrigsminister og godkendelsen af Lissabontraktaten, selvom betydningen heraf først bliver tydelig i de kommende år, og selvom jeg må medgive, at udvælgelsesprocessen for unionens nye topfolk langt fra var den bedst tænkelige. Ikke mindst når man tænker på fraværet af en offentlig debat om EU i mange medlemslande og den generelle mangel på åbenhed omkring udpegningerne.

Hvilke udviklingstendens vil du særligt holde øje med i 2010?

EU’s udvikling i almindelighed og ikke mindst udviklingen i det europæisk kinesiske og det amerikansk-kinesiske forhold samt EU’s forhold til Rusland. Og så naturligvis det danske landsholds sejrrige deltagelse ved VM i Sydafrika.

Hvad forventer du dig af udviklingen i de baltiske stater i 2010 i lyset af den voldsomme økonomiske krise, og hvordan vil det evt. påvirke forholdet til Rusland?

Det bliver interessant at følge, hvordan de tre lande vil komme tilbage efter den økonomiske nedtur. For Estlands vedkommende er det opnåeligt at opfylde Maastricht kriterierne i 2010 og indtrædelse i Eurozonen i 2011 må være det mål, der skal stræbes efter. Euromedlemskab er på ingen måde en tryllestav, der kan løse alle problemer, men det vil øge sikkerheden for investorer og reducerer risikoen for en devaluering.

Når det gælder forholdet til Rusland, så er det set fra et estisk perspektiv særligt vigtigt at indse de baltiske landes potentiale som en transitkorridor mellem øst og vest, og muligheden for Rusland kan bidrage til at booste vores turistindustri. Imidlertid vi selv gøre mere for at realiserer dette potentiale, og ha’ en ide om hvor vi ønsker vi skal bevæge os hen som nation. Det er afgørende, hvis vi skal undgå at ende som en blindgyde i EU. Og det gælder efter min bedste overbevisning for alle de tre baltiske stater.