NeedtoKnow.dk

Netmagasin om international politik, nyheder og analyser

Obama på tilbagetog

485px-David_AxelrodTorsdag nat taler Barack Obama til den amerikanske kongres i et forsøg på hans sundhedsreform, der er i stadigt mere modvind. Det er yderst sjældent at præsidenten taler til kongressen, og at dømme efter hans rådgiveres optræden i weekendens politiske talkshow, er der meget der tyder på, at Obama vil bruge talen til et tilbagetog. Flere rådgivere antydede således, at Obama vil komme republikanerne og konservative demokrater i møde, og risikerer at støde hans traditionelle støtter på vestrefløjen fra sig. Slaget står om, hvorvidt amerikanerne skal have mulighed for at vælge en offentlig sygesikring, som supplement til de private forsikringstilbud.

 Den 18. juli understregede præsident Obama i hans ugentlige radiotale til nationen, at han kun ville underskrive en sundhedsreform der gav amerikanerne mulighed for at vælge en offentlig sundhedsforsikring, frem for en privat. Netop spørgsmålet om et offentligt alternativ til de private forsikringsselskaber, har været et af de mest omdiskuterede elementer i en reform af det amerikanske sundhedsvæsen.

 Meget tyder dog på, at Obama ender med ikke at holde sit løfte. I den forgangne weekend gødede Obamas toprådgivere imidlertid jorden for et præsidentielt tilbagetog. I NBC’sMeet the Press”, nægtede Obamas toprådgiver, manden bag sejren over både Hillary Clinton og John McCain, David Axelrod, at gentage præsidentens løfte om, at en sundhedsreform SKAL indeholde en offentlig plan. Axelrod ville kun sige, at præsidenten ville ”fremføre argumenterne” for en offentlig forsikringsløsning og, at præsidenten tror på, at en offentlig løsning ”er en god ide og pressesekretær Robert Gibbs lød nærmest som et ekko af Axelrod, da han optrådte i ABC’s søndagsshow ”This Week with George Stephanopoulos”.

 Dermed tyder meget på, at Obama er klar til at opgive kravet om det offentlige alternativ for til gengæld, at få en sundhedsreform gennem senatet, hvor republikanerne og højrefløjen i det demokratiske parti, har kæmpet hårdt mod det offentlige alternativ. Dermed er Obamas problemer imidlertid ikke slut. Venstrefløjen i Det Demokratiske Parti – og mange af de græsrødder, som i sin tid var med til at bringe præsidenten til magten, insisterer på en offentlig plan og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har meddelt, at hun ikke ser nogen mulighed for at vedtage en plan uden en offentlig model. Obama får således brug for hans berømte retoriske evner, når han fremlægger sine planer i kongressen torsdag kl. 02.00 dansk tid.

Del eventuelt med andre

Post to Twitter Del via Twitter

Emner i indlægget: , , ,

Relaterede indlæg

Efterlad en kommentar