Republikken Kinas flag

Taiwan har i 60 år været en torn i øjet på det kommunistiske styre i Beijing, i en lang årrække indtog Kinas plads i FN’s sikkerhedsråd og som spillede en nøglerolle under den kolde krig. I dag er Taiwan et levende eksempel på et kinesisk demokrati, Men hvad sker der på Taiwan i dag, og har demokratiet en chance i en tid hvor Folkerepublikken Kina kun 20 år efter massakren på Tiananmen, er verdens største eksportør og hastigt øger sin politiske og militære indflydelse? NeedtoKnow sætter i denne uge fokus på Taiwan, og de interne såvel som eksterne udfordringer østaten står overfor.

 

En nation uden land
Taiwan – eller Republikken Kina – som øen officielt kalder sig – har i modsætning til Kina på Fastlandet udviklet sig fra at være et nationalistisk diktatur til i dag at være et moderne asiatisk demokrati. I praksis er fungerer Taiwan i meget vidt omfang, som en selvstændig nation, men på en række punkter påvirkes dagligdagen på Taiwan af det Fastlandskinas insisteren på, at øen er en del af Kina. Taiwan har således kun diplomatiske forbindelser med de 27 lande, der anerkender øens regering som repræsentanter for hele Kina. Disse lande er alle relativt små og tæller bl.a. Vatikanet og for langt de flestes vedkommende gælder, at de er betragtelige modtagere af taiwansk udviklingsbistand.

I resten af verden eksisterer Taiwans regering formelt set ikke. Landets ambassader kaldes informations- eller handelskontorer, deltagelse i internationale sportsbegivenheder sker under et neutralt navn, dets diplomater har ikke diplomatiske rettigheder (immunitet, særlige nummerplader, m.m.) og toppolitikere kan ikke få indrejsevisa. Alt sammen formelle regler der nidkært overvåges fra Beijing, der reagerer aggressivt overfor ethvert land, der måtte samarbejde for tæt med Taiwan.

Invasion fra fastlandet?
Taiwanstrædet har historisk været et af de mest sikkerhedspolitiske spændte områder, og Folkerepublikken Kina har mere end 1000 missiler rettet mod mål i Taiwan. De 23 millioner taiwaneres sikkerhed er baseret på et stærkt nationalt forsvar og ikke mindst forventningen om amerikansk beskyttelse i tilfælde af kinesiske aggressioner. Men kan Taiwan forvente fortsat amerikansk beskyttelse i en tid, hvor Kinas globale indflydelse øges og hvor Kina ejer for mere end 1000 milliarder dollar amerikanske statsobligationer?

Selvstændighed eller genforening?
Spørgsmålet om det fremtidige forhold til Kina har og er det det absolut dominerende spørgsmål i Taiwansk politik. Øen var fra 1949 og frem til 2000 regeret af Koumintang –  Chiang Kai-sheks gamle parti, der fastholder en genforening med Kina på fastlandet som et afgørende mål. I 2000 overtog Democratic Progressive Party imidlertid magten med langt mere fokus på muligheden for at Taiwan kan blive anerkendt som selvstændig stat, hvilket førte til øgede spændinger på tværs af Taiwanstrædet. Efter præsident- og parlamentsvalgene i 2008 genvandt Koumintang magten, Taiwans nuværende præsident Ma har indledt en hidtil uset tilnærmelsespolitik overfor det kommunistiske styre i Beijing. Kritikerne hævder, at det sker på bekostning af Taiwans demokrati og selvbestemmelse. Spørgsmålet er om Ma kan overbevise en stadigt mere skeptisk befolkning, om det fornuftige i at fortsætte tilnærmelserne til Kina?

Needtoknow vil i den kommende tid behandle disse og andre spørgsmål, og herignenem sætte fokus på verdens eneste kinesiske demokrati, hvis fremtid er tæt knyttet sammen med udviklingen i forhold til regimet i Beijing.