De hvide farmere som Robert Mugabe og hans bander af såkaldte krigsveteraner i årevis har fordrevet fra deres farme i Zimbabwe vender nu den 86-årige despots våben mod ham selv. Med kendelser fra både en regional og en Sydafrikansk domstol i hånden søger farmerne, at overtage Mugabes ejendomme i Cape Town, som kompensation for de farme Mugabe har stjålet fra dem. Sagen kommer på et meget ubelejligt tidspunkt for Præsident Zuma, der i forbindelse med hans nylige statsbesøg i Storbritannien krævede vestens sanktioner mod Zimbabwe løftet.

Havde det været en politisk Hollywoodthriller var den formentlig blevet anmeldt som dramatisk, men urealistisk. Men virkeligheden overgår på flere måder fantasien i det drama,  der, der i disse dage uden den store opmærksom fra omverdenen udspiller i og omkring Cape Town.

Hovedpersonen er en af de mest stålsatte modstandere af Robert Mugabes såkaldte landreformer, den 77-årige farmer Mike Campbell. Campbell har kæmpet mod farmbesættelserne fra starten, og i 2008 rejste han spørgsmålet ved de sydafrikanske staters mellemting mellem EU-domstolen og menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, det såkaldte SADC-tribunal i Namibia.

Kendelsen fra SADC faldt sidste år og var skelsættende. Ikke bare erklærede tribunalets sorte dommere, at udsættelserne var ulovlige, men også at der var tale om racisme. En endog meget bemærkelsesværdig kendelse på et kontinent, hvor neoimperialisme, kolonitiden og ikke mindst racisme mod sorte afrikanere ofte får skylden for alle ulykker.

Ikke mindst Robert Mugabe har igennem mange år bebrejdet racisme og overgreb fra Storbritannien for alle landets ulykker, men nu konstaterede sorte dommere altså med stemmerne 4-1, at det var Mugabes politik, der var racistisk.

Fortsætter kampen

På trods af den juridiske opbakning, og samlingsregeringen i Zimbabwe, blev Campbell smidt ud fra sin farm i efteråret 2009 af bander kontrolleret af Mugabes Zanu-PF parti. Nogenlunde samtidig afviste Zimbabwes højesteret at accepterer kendelsen med henvisning til at ”den var imod landets politik”, og Zimbabwe forsøgte umiddelbart efter kendelsen at trække sig fra deltagelse i domstolssamarbejdet. SADC-lederne, der ved flere lejligheder forsøgt at mægle i Zimbabwe, har tydeligvis haft svært ved at håndtere sagen.Til trods for Zimbabwes afvisning af at følge den fælles domstol, så har stats- og regeringscheferne ikke diskuteret sagen på det seneste SADC-topmøde.

Det fik imidlertid ikke Campbell til at stoppe kampen og med SADC-kendelsen i hånden indbragte sagen for North Gauteng High Court i Pretoria, med krav om at kendelsen blev respekteret i Sydafrika. Campbell vandt og hans advokater forventer nu at kunne gøre udlæg i en række af den Zimbabweanske regerings ejendomme i Sydafrika – bl.a. flere villaer i Cape Town.

For den Sydafrikanske regering og præsident Jakob Zuma er sagen yderst prekær. Zuma er i forvejen presset af private skandalesager og Zimbabwespørgsmålet er en problematisk størrelse for ANC-regeringen, der har historiske bånd til Mugabe og Zanu-PF. Både Zuma og hans forgænger Thabo Mbeki har forsøgt at mægle i landet. Senest argumenterede Zuma under et nyligt statsbesøg i Storbritannien for en ophævelse af vestens sanktioner mod Zimbabwe, da sanktionerne ”skadede samlingsregeringens mulighed for at arbejde”.

De politiske implikationer spiller også ind i den juridiske procedure. Campbells advokat Willie Spies, udtalte for nyligt til The Daily Telegraph, at sagen er en interessant test for  uafhængigheden af det sydafrikanske politik og retsvæsen, men det er umiddelbart svært at se, hvordan ANC og Jakob Zuma knap 4 måneder før VM i foldbold retter verdens fokus mod Sydafrika kan tåle at bringe landets status som retsstat i fare. Derfor tyder meget umiddelbart på, at Mike Campbell snart helt eller delvist kan overtage Robert Mugabes hus i Cape Towns velhaverkvarter.