// du læser...

NeedtoKnow

Zimbabwefarmere besejrer Mugabe – i Sydafrika

I KULMINATIONEN PÅ EN SPEKTAKULÆR retssag har borgerrettighedsgruppen Afriforum i dag fået overdraget skødet på en millionejendom i Cape Town, der tidligere tilhørte Zimbabwes regering. Dermed er det for første gang lykkedes hvide farmere at få kompensation fra regeringen for landreformer, som ifølge et regionalt tribunal var både ulovlige og racistiske.

Med en fogedforretning på en millionvilla tilhørende et andet lands regering, markerede det sydafrikanske retsvæsen i dag sin uafhængighed. Med en for den sydafrikanske regering politisk ubekvem dommerkendelse i hånden fik borgerrettighedsgruppen Afriforum på vegne af en gruppe hvide farmere fra Zimbabwe i dag hjælp fra sheriffen i Cape Town til at overtage en villa som indtil da tilhørte Zimbabwe. Overdragelsen af skødet på ejendommen – og sheriffens notifikation af de nuværende lejere – var den foreløbige kulmination på en sag, der startede da det sydlige Afrikas svar på menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, det regionale SADC-tribunal, erklærede besættelserne af de hvide farmeres ejendomme i Zimbabwe for værende både racistiske og ulovlige.

SAGEN ER UBEJLIG FOR PRÆSIDENT Zuma af flere grunde. Dels er præsidenten involveret i bestræbelser på, at få samlingsregeringen i Harare til at fungerer tilstrækkeligt til, at der kan afholdes nyvalg inden længe, og dels er Zuma hjemme presset af venstrefløjen i ANC, der kræver en langt mere radikal omfordelingspolitik i Sydafrika. Her er overdragelse af Mugabes ejendomme til farmerne ikke nødvendigvis et populært skridt.

Zimbabwe har selv pure afvist SADC-kendelsen og har som konsekvens siden nægtet at anerkende tribunalet, men resten af medlemslandene – herunder Sydafrika – er bundet af kendelsen og efter flere månedernes juridisk tovtrækkeri er det nu lykkedes farmere at overtage huset. Selvom der er tale om en imponerende villa til flere millioner rand er på ingen måde i nærheden af at dække de værdier, som præsident Mugabe og hans Zanu-PF parti har ødelagt i den årelange kampagne mod farmerne.

Farmernes advokat, Willie Spies, betegnede i dag således også overtagelsen, som et symbol på, at det muligt for enkeltpersoner at vinde over undertrykkende regimer ved at gå rettens vej. Med kendelsen fra North Gauteng High Court er der åbnet mulighed for at gøre udlæg i andre aktiver, som Zimbabwe har i Sydafrika. Ambassadebygningerne i Pretoria er beskyttet af diplomatisk immunitet, men de aldrene jetfly fra Air Zimbabwe vil ifølge lokale iagttagere være oplagte mål for advokaterne, da de udgør såvel et økonomisk, som et politisk aktiv.

Samtidig med fogedforretningen i Cape Town demonstrerede Sydafrikas minister for landreformer og udvikling af yderområderne, at den politiske opbakning ikke nødvendigvis går hånd i hånd med den juridiske. Gugile Nkwinti udtalte i et interview med 24-timer nyhedskanalen Enews, at landmændene i Sydafrika måtte samarbejde mere med regeringen om landreformer, eller risikerer en situation der var ”værre end den i Zimbabwe”. En udtalelse, straks gav anledning til skarpe reaktioner fra oppositionen, og sent tirsdag aften var det uklart, om ministeren stod ved hans udtalelser.

Del eventuelt med andre

Discussion

No comments yet.

Post a comment

Annonce

Følg NeedtoKnow på Twitter